Få dit livs bedste søvn - 4 tips til at sove bedre om natten

Kender du også det, at du ligger timevis i sengen og bare vender og drejer uden at falde i søvn? Vores nattesøvn har stor indflydelse på den efterfølgende dag, og derfor er god nattesøvn ideel for, at du kan fungere optimalt dagen efter. Derfor kommer her 4 tips til, hvordan du opnår dit livs bedste søvn.

1. Undgå, undgå, undgå

Først og fremmest er der en masse ting, som du bør undgå lige inden sengetid. For eksempel er det at dyrke motion i løbet af dagen vigtigt for nattesøvnen, men du bør undgå at være fysisk aktivitet op til to timer før, du skal sove. Det er altså ikke nogen god ide at tage ned i fitness lige inden sengetid, da det giver uro i kroppen.

Derudover bør du også undgå at arbejde eller løse arbejdsopgaver lige inden sengetid. Dit hoved har brug for en pause og at holde fri, når du skal sove. Det tager tid at koble hjernen fra, og arbejder du lige inden, du går i seng, vil du opleve, at din hjerne stadig kører rundt i arbejde, når du lægger dig i sengen.

Sidst men ikke mindst er der også en lang række drikkevare, du bør undgå. Det er blandt andet alkohol, kaffe og cola.

2. Skab gode søvnvaner

Nu ved du, hvad du skal undgå, og nu gælder det i stedet om at skabe nogle gode søvnvaner i stedet. Først og fremmest er det en god ide at opretholde faste sengetider. Så vidt som det er muligt, er det en god ide at gå i seng og stå op på samme tid hver eneste dag. Det er dog selvfølgelig ikke altid helt muligt at holde, og der skal selvfølgelig også være plads til, at du i weekenderne hopper sent i seng engang i mellem, men prøv så vidt muligt at stå op på samme tid hver dag - uanset hvor mange timers søvn, som du har fået.

Begynder du først at ændre i dine søvntidspunkter, så kan det nemlig hurtigt tage lang tid at finde tilbage til de gode, sunde rytmer, og dermed er mange dages søvn ødelagt.

Når du ved, hvornår du skal i seng, så ved du også, hvornår du skal begynde at koble hovedet fra. I stedet for at træne, se fjernsyn eller sidde på mobilen i timerne op til, at du skal i seng, så er det en god ide med et varmt bad og læse en fysisk bog. Et varmt bog og læsning får nemlig kroppen til at slappe af, og det indstiller den på, at det snart er sengetid.

3. Skab et godt sovemiljø i soveværelset

For at du kan sove godt, kræver det også, at rummet, som du sover i, lever op til de rigtige betingelser. For eksempel sover vi bedst, hvis rummet er køligt. Derfor kan det være en god ide at lufte ud i minimum et kvarter, inden du går i seng.

Det er også svært at sove i et rum med for meget larm og lys. Derfor kan det være en god ide at sætte mørklægningsgardiner op i dit soveværelse og købe ørepropper, hvis du er letpåvirkelig af forstyrrende lyde. Ud over at ørepropper hjælper dig til nemmere at falde i søvn, så er de også med til at opretholde en god, tung søvn natten igennem og sikre, at du ikke bliver forstyrret og dermed vækket.

Ud over have de rette betingelser i forhold til temperatur, lyd og lys i soveværelset, så er det også vigtigt, at soveværelset har den rigtige energi. Hvis du bruger dit soveværelse til alt muligt andet - for eksempel som kontor eller se fjernsyn - så har din hjerne svært ved at indstille sig på, at der skal soves. Hvis du kun sover i dit soveværelse, så ved din hjerne til gengæld lige med det samme, at det, der skal ske nu, er, at der skal soves. Derfor; Gå først i seng, når du er søvnig og skal sove.

4. Hvis alt andet glipper: Stå op

Sker det alligevel en dag, at du ikke kan falde i søvn, og du bare ligger og bliver frustreret og utålmodig, så er den eneste og bedste løsning at stå op. Din krop slapper også af, når du ligger i sengen og er vågen, men den slapper ikke af, når du stresser over, at du ikke kan sove. Derfor er det ved denne situation bedre at stå op.

Når du er stået op, kan du prøve at lave noget, som får din krop til at slappe af og med tiden gør dig søvnig. Det kan være at lytte til noget stille musik, læse en bog eller meditere.

Hvis du ikke kan sove, fordi tankerne kører rundt i dit hoved, så er det også en god ide at få skrevet tankerne ned. Det kan være, at der er noget, som du skal huske, og din hjerne derfor ligger og holder fast på det. Ved at få skrevet det ned, kan du roligt lægge tankerne væk og falde i søvn.

Menu
Top